21/04/2026
NATURSYN
Dejlige natur, du, som gør, hvad du skal, uden afbrydelse eller hvile.
Det er dig, vi frydes over i de her dage, med al din nyudsprungne pragt.
Vi næres af dig og din energi.
Jeg vil ikke komme på afstand af dig, kære natur, men leve i fællesskab med dig.
Jeg vil ikke se på dig som et objekt langt væk fra mig selv, men vil minde mig selv om, at mit liv er betinget af dig.
Jeg vil ikke betragte dig med kolde øjne og forstå dig som et lager af ressourcer, som jeg kan tage for mig af, uden at tænke på, at du skal knokle endnu mere for at fylde det op igen.
Kære natur, jeg er ked af, at du er træt.
Tak for de smukke ting, du har givet mig. Du er min næring, min glæde og mit åndehul.
Jeg ønsker, at du kan få dit velfortjente hvil – det hvil, som du ikke selv gør krav på, fordi du loyalt bliver ved, til du ikke kan mere.
Måske begynder omsorgen ikke med store løsninger, men med at standse op, takke – og give plads til hvile.
For naturen.
Og for os selv.