02/05/2026
Historie 15. Olena – Første gang mit navn stod på tryk
Hos Den Uafhængige Fagforening havde man sin egen avis. Samtidig skulle jeg på universitetet skrive en artikel til et rigtigt medie.
På det tidspunkt var en af fagforeningens aktive medlemmer blevet overfaldet, og jeg fik opgaven at mødes med ham og skrive om hændelsen til avisen.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik lyst til at bruge et pseudonym. Redaktøren mente noget andet – og satte mit eget navn under artiklen.
Siden den dag har jeg aldrig ønsket at gemme mig bag et andet navn.
Selv senere, da en kollega på radioen sagde, at mit efternavn var svært at høre og huske, beholdt jeg det. Men den historie fortæller jeg en anden gang.
Jeg ventede spændt på, at avisen skulle komme på gaden, så jeg kunne læse min første voksne tekst på tryk.
Men helt den første gang var det faktisk ikke.
Allerede i skoletiden blev et eventyr, jeg havde skrevet, trykt i distriktsavisen. Jeg lå en måned på hospitalet og lavede skoleopgaver for ikke at komme bagud. En dag skulle jeg skrive en stil ud fra et billede.
Min mor kom med et postkort, hvor to egern sad sammen, og det ene rakte en kurv med svampe frem mod en hare. Ud fra det billede skrev jeg et eventyr, som jeg i dag næsten har glemt.
Min lærer spurgte, om hun måtte bruge teksten, og først kom den i skoleavisen. Senere blev den også trykt i distriktsavisen.
Mine forældre gemte avisudklippet med stor omhu.
Dengang vidste ingen, hvad det senere skulle føre til.
✨ Det var kun begyndelsen.