16/12/2023
Hvordan laver man et opslag om, at den butik, der i løbet af de sidste godt 7 år har vokset sig solidt sammen med ens rødder, nu er lukket?
Jeg aner det ikke.
Jeg ved ikke, hvordan verden ser ud uden Fimbul, og jeg ved ikke, hvad der kommer bagefter.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver ikke at have et ekstra hjem med syværksted, bibliotek, klaver, (sove)sofa og kaffebar.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver at undvære den ugentlige kontakt med glade, nysgerrige kunder og loppepushere.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver at kunne holde weekend og ferier med min familie.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver at skulle holde mig i skindet, når jeg ser femhundrede ting, jeg forelsker mig i, men ikke selv har plads til.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver ikke at skulle holde styr på bilag og bogholderi.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver ikke at have et lager af gaver og ting-man-lige-mangler.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver at køre forbi de store butiksruder uden med stolthed at kunne konstatere, at det er min butik, der ligger dér.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver ikke at holde lange dovne pauser med brætspil i baglokalet.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver at skulle undvære livemusik til arbejdet.
Jeg ved ikke, hvordan det bliver ikke at glæde sig til årets højsæson - og hvordan det bliver ikke at glæde sig til, at den slutter igen.
Jeg ved, hvordan det er at sige farvel til mentorer, som alle ville mig det godt, og som har lært mig så utrolig meget.
Jeg ved, at jeg har elsket at være butiksejer.
Jeg tror, at verden åbner sig
og jeg glæder mig til at se, hvordan den ser ud.
Tak for det hele til alle jer, der kiggede forbi!
Tanker til Egon, Tove og Preben, som alle tog afsted alt for tidligt, og som altid var i Fimbuls DNA
- og til søde Ruth, som heldigvis stadig er her
Nu går Fimbul i hi, og jeg går offline, hvor jeg har det bedst.
Men jeg findes i virkeligheden, og jeg håber, vi ses ❤️
Alt det bedste
Kirsti
